Ord og frydelyde

De sidste par dage har jeg været så heldig at være plaget af påskeferie. I ved én af den slags ferie, som strækker sig så langt øjet rækker uden planer, uden to-does, uden krav, uden larm og støj, uden mennesker omkring mig hele tiden. Kun yngstemandens frydelyde dukker op i mit lydbillede ind imellem. Al denne ro og tid har givet mig mulighed for at bruge oceaner af tid på ord. Det læste ord. Det skrevne ord. Det tænkte ord.

Ord er vigtige for mig. Ord skaber virkelighed. Ord giver mig bevidstheder. Ord provokere mig. Ord udfordrer mig. Ord gør mig tænksom. Ord er næsten ligeså vigtig for mig som mad, drikke og luft.

Imens jeg svømmede rundt på en af mine gamle blogs, hvor jeg udfoldede mine kreative sider for snart mange år siden, var der noget, der faldt mig i øjnene. Min stemme i mine indlæg var stort set den samme som i dag, men det visuelle udtryk har ændret sig noget så drastisk. Det var farverigt, kulørt, fyldt med mønstre og dims. Strik, collage, hækling, maling i et stort herligt virvar. Det var egentligt et glædeligt gensyn, men også en trækken på smilebåndet. For tænk, at man sådan kan dreje 180 grader i sit visuelle udtryk.

Sjovt nok føler jeg mig langt mere hjemme i det udtryk, jeg har fundet. Måske har jeg fundet hjem. Ikke til et færdigt udtryk, men til en stemning, i det jeg laver.

Men tilbage til ordene.

Engang var det at blogge en rigtig stor del af min hverdag. Det startede længe før, det blev moderne - inden folk kunne leve af det. Det ændrede udtryk og blev en hverdags krea-dokumenteren af mit liv som barselsmor, som så mange andre. Jeg fik et kæmpe netværk. Men så tog det hurtige og smarte instagram over. Masser af billeder, få ord. Og NØJ hvor var der mange lækre billeder. Shinede, polerede, so-called autentiske (som om !!) og min blog blev glemt. Jeg forsøgte gentagne gange at genoplive den i nye formater, men det lykkedes bare ikke rigtigt.

Men måske, måske er tiden inde til igen at vende mig mod ordene. "Du kan noget med ord" er jeg blevet fortalt - flere gange. Nåe ja joe, de kommer jo ligesom bare ud gennem fingrene, sådan som jeg tænker dem. Dette resulterer også i at jeg stort set aldrig redigerer eller gennemskriver mine indlæg. De er som de er. Bum!

Og ja, mit tankemylder af ord i mine blogindlæg er stort set identisk, med dét der strømmer igennem hovedet på mig. UARK! Vi snakker fem-sporet motorvej af ord. Ja tak!

So Ladies and Gentlemen. Let's see where the Words will take us.

Rikke

You may also like

4 kommentarer

  1. Jeg fandt dig på Istagram, i denne omgang – det førte til drømme om at eje nogle af dine krus, skål, kopper- så skrev jeg op til nyhedsbrevet og fandt din nuværende blog. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver dette til dig dette, men måske for at fortælle, at jeg er herude og jeg følger med, fordi du kan noget, der gør mig nysgerrig og glad.

    1. Kære Miri
      Hvis du vidste hvor glad, jeg bliver, når der dukker sådan en kommentar op i min inbox. Det betyder alverden, at der er nogen, der læser med derude på den anden side af skærmen.
      Denne blog er jo forholdsvis ny for mig. Som jeg har skrevet, har jeg tidligere været blogger -af hjertet. Mange indlæg, farverigt, kulør og masser af opdateringer. Men jeg kan mærke, at denne blog er mere båret af ord. Så nu må vi se, hvor ordene bringer os hen.

      Endnu en gang tusind tak for dit følgeskab – både her og på Instagram.
      En rigtig dejlig påske til dig og dine 🙂
      Rikke

      Ps. Godt du fik opklaret mysteriet om de manglende kommentare 😉

  2. test test test
    Jeg skrev en kommentar forleden dag, men den dukkede aldrig op.. Tester lige igen, for jeg synes jeg er inde i en dårlig stime af problemer, når jeg gerne vil udgive kommentarer på andres blogge…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *