Hvor går du hen…

…når du vil skabe dig?

For nogle mennesker er dét at skabe, en ligeså livsvigtigt del af deres eksistens, som at trække vejret.
Vi ånder ind.
Vi ånder ud.

Og i selvsamme bevægelse ligger der en sansning, som på en eller anden måde giver os dét, der kommer til udtryk som  kreativitet.
Men nogle gange glemmer vi, at trække vejret. At sanse – og dermed mister vi vores kreativitet.

I går havde jeg fornøjelsen af at blive mindet om mit behov for at trække vejret. Sanse.
At skabe
Mig.

“LAD VÆR’ MED AT SKABE DIG” lyder det rungende derinde.
Hver gang jeg trækker vejret, skaber jeg en lille smule mere af MIG.
For som kreativt væsen, går det først rigtig galt, den dag man holder op med at skabe. Man lader det hele stagnere. Stå stille og ikke mindst: afvikler.
I afviklingen begynder man at tømme al den skabende luft ud af kroppen. Man kigger sig omkring og ser at andre mennesker retter ind. Gør som det er forventet.
De skaber sig IKKE.

Men hvor går man hen – når man vil skabe sig?
Man finder et fællesskab.
Og dét blev jeg mindet om i går.

Og kunne pludselig trække vejret igen.

 

Please follow and like us:

Leave a Reply