Den livsvigtige tilstand.

Jeg har kendt et utal af kreative mennesker igennem mine mange kulturelle, uddannelsesmæssige og kreative berøringsflader. Mennesker som sprudlede og spruttede af ideer, flow, nytænkning, hittepåsomhed og drive udi deres livs passioner. Det der drive, som ikke kan undgå at smitte og som – når det bliver sat i forbindelse med andre af samme slags, kan løfte sig til helt fantastiske højder af kreativitet.
Måske har du selv stiftet bekendtskab med sådan et menneske…måske er det dig, jeg lige har beskrevet?!

Lige så højt man kan flyve i dette flow, ligeså dybt kan man falde, når det pludselig ikke er der mere. Du vender dig om, for at se om du har tabt det. Måske smuttede det ud af rygsækken, da du i høj fart var på vej fra det ene kreative setup til det andet. Men nej: selvom du kniber  øjnene sammen og kigger langt tilbage ad vejen – kan du ikke se det.

Den er væk.

Har du prøvet at vågne en dag og pludselig se dig selv fanget i en verden af trivialiteter og lortebleer? Ja undskyld mit ringe ordvalg, men det er lige netop dét, der ofte sker for især kreative kvinder. Du kan pludselig ikke kende dig selv.

Selvbilledet af den sprudlede kvinde med malerpenslen i den ene hånd og rødvinen i den anden, alt imens hun malede hele natten igennem -ind i sin egen verden og ud af den igen, med musikken strømmende ud fra anlægget (ja, det var før smartphones – så længe er det siden) er på forunderligste vis blevet skiftet ud med et ganske andet billede.

Og det er IKKE smukt!

Vel er det ej. For du har pludselig skiftet rødvinen ud med juicen fra køleskabet (for den kan ungerne  jo så godt li.) De maleriske, kreative eskapader er begrænset til de gange du sidder og tegner med ungerne (for ikke at tale om de gange, du er oppe hele natten – som bestemt ikke er pga. hverken flow eller rødvin, men derimod ungerne, der på skift kalder på dig) Og lad mig for guds skyld cementere, at der IKKE som sådan, er noget i vejen med at være småbørnsfamilie. Overhovedet ikke!

Dét jeg opponerer imod er, hvordan vi, som kreative mennesker, pludselig slipper den livsvigtige tilstand det er, at være kreative – og skabe rum for at være i et kreativt flow.
But why? Hvorfor stopper vi pludselig med at gøre dét, der er så livsvigtig for os? (det er jo indlysende, tænker du, alt imens du sidder og bliver næsten arrig  på dine (småbørnsmødre) lidelsesfællers og egne vegne)

Den vigtige ilt.

Min pointe er bare, at vi jo heller ikke stopper med at trække vejret, blot fordi vi får andre forpligtigelser her i verden, vel.
Ilt er livsvigtig. Vores kreative kerne er livsvigtig.

Hvorfor stopper vi da med at ilte den i det øjeblik, vi ser os indhyllet i de andre store livsopgaver, som vi jo også gerne vil pleje og passe?
Vi skubber den umærkeligt i baggrunden og tænker: den kommer nok igen. Og så sætter vi blindt vores lid til, at den bare sådan PLUFF, dukker op igen en dag.

Men måske dukkede den ikke op af sig selv. Måske udeblev PLUFF‘et… og så sidder du der og aner ikke, hvordan du skal vinde den tilbage.

Kære Kreative kvinde… fandt du din kerne igen? Måske var du én af de heldige, der aldrig mistede den. Måske var du så afhængig af den livsvigtige eliksir, at du krampagtigt holdt fast – holdt ved.

Måske mistede du den! Måske skal du have hjælp til at finde den igen.

 

Rikke

 

 

Please follow and like us:

2 Comments

  1. Kamilla

    11. november 2017 at 5:48

    Kære Rikke
    Jeg har ingen børn og har al tid i verden, men kan sagtens genkende det du skriver.
    For mig handler det om, at jeg lader bekymringer ødelægge min kreativitet.
    Tak for at sætte ord på og mine om vittigheden af at holde fast i kreativiteten – for den er jo livsenergi.
    Kamilla

  2. Rikkerojkjaer

    11. november 2017 at 17:10

    Kære Kamilla
    Sikke dog en vigtig pointe, du her bidrager med: at lade bekymringerne ødelægge din kreativitet. Har du lyst til at uddybe dét?
    Nogle gange er det nemlig allermest tanken om dét, der kunne have været – altså forestillingen om vores alenetid, der gør os kede af det – og stressede. Altså når den IKKE er der…giver det mening?
    Tusind tak for dit input her på siden. Og rigtig hjertelig velkommen til.

Leave a Reply