Når man åbner sig ud mod verden.

Når man åbner sig mod verden

De andre var begyndt at pakke sammen, men jeg kunne slet ikke overskue at skulle forlade den tilstand, som jeg for første gang havde oplevet. Pop-Plat-selvudviklings-dåsen havde måske mere at byde på, end jeg anede?
 

I går lovede jeg at løfte sløret for en gave, der på forunderligste vis kom dalende fra ganske uventet kant.
Men først skal I have en lille historie fra det virkelige liv:

For ca. tre måneder siden blev jeg anvist et nyopstartet projekt i Silkeborg kommune. Stressenheden, hvis deklarerede mål er; at minimere stresssygemeldinger i Silkeborg Kommune. Tilbuddet er en storstilet satsning fra kommunen om at hjælpe stressramte medarbejdere hurtigst og bedst muligt – og allerhelst inden stressen munder ud i en sygemelding.
Her fik jeg tilbuddet om samtaler med en Stresscoach og sideløbende med samtalerne, var der mulighed for at deltage i fire workshops om mindfulness.
Samtaler : Ja Tak! Men Mindfulness – arggh… syntes det klingede af Pop-Plat-selvudvikling på dåse.

Okay så! Jeg tog workshoppen med (jeg er af den grundlæggende indstilling, at man ikke kan tillade sig at vrænge på næsen, uden egne erfaringer og få syn for sagen) Så dét gjorde jeg så – med stor skepsis.

Kan man meditere forkert?

En del af mindfulnessworkshoppen var en introduktion til dét at meditere. Og I skal vide, kære læsere, at jeg har prøvet det før – og jeg var ELENDIG til det! Virkelig! Jeg fattede ikke en bønne af, hvad det skulle gøre godt for. Både min vejrtrækning og min tankevirksomhed blev helt krampagtigt forceret og min daværende erfaring med meditationens væsen var, at den gud hjælpe mig næsten gjorde mig endnu mere frustreret og stresset i kroppen.

Om det var min sårbare mentalt nøgne tilstand, der gjorde forskellen ved jeg faktisk ikke. Men siddende dér bl.a. en masse stressramte mennesker, på en kontorstol, med fødderne i gulvet og stilhed i det kolde undervisningslokale, skete der noget, der har ændret mit syn på min egen tilgang til meditation.

Lige dér oplevede jeg, at vores dygtige underviser i en lille undseelig 5 minutter lang meditation, med hendes guidning hjalp mig derind, hvor der ikke var andet end stille og glædesfyld RO!

 

Der sad jeg så.

BOMSTILLE. HELT STILLE.
De andre var begyndt at pakke sammen, men jeg kunne slet ikke overskue at skulle forlade den tilstand, som jeg for første gang havde oplevet.

Pop-Plat-selvudviklings-dåsen havde måske mere at byde på, end jeg anede?

 

Når man åbner sig mod verden…

Eller rettere sagt; åbner sig ind i sig selv, får man øje på noget, man ikke anede eksisterede.
Erkendelsen om at jeg har en ro indeni, som jeg skal værne om og nurse på det groveste, gjorde at jeg valgte at vise langt mere ærlige sider af mig selv; både i mit nære liv og igennem mine ord her på bloggen. Jeg tog et meget bevidst valg om, at fortælle hudløst ærligt om det at leve med stress.
Og så skete der lige netop dét, som dette indlæg egentlig handler om.

Ved at åbne op og vise verden hvem jeg er, sker der det magiske: at verden svare med det, jeg har allermest brug for!

Og HÈR dumpede gaven ned i mine hænder.

Stine Schou Kvistgaard sendte mig gaven MIGtid, som er et overflødighedshorn af lækre små meditationer, som kan bruges til at skabe små pauser i hverdagen. WAAAUW – er nok den beskrivelse, der rammer bedst.
Og ved I hvad: De var til mig! Bare sådan fordi….” Prøv dem. Mærk dem. Skriv -hvis det giver mening” skrev Stine til mig.

Så sad jeg der, med gaven i hænderne og sagde: Ja TAK!

  • Tak, fordi jeg, i førte omgang, udfordrede min egen antagelse om: Pop-Plat-selvudvikling på dåse.
  • Tak, fordi jeg landede i en workshop, hvor Loney Skaaning, viste mig, at man ikke kan meditere forkert.
  • Tak, fordi jeg turde fortælle mere ærligt om livet med stress.
  • Tak, fordi Stine læste med og gav mig denne gave.

 

Jeg lover jer, at jeg fortsat vil invitere jer med ind i min verden af mere ærlighed.

Stine Schou Kvistgaard

   

http://feelcompany.dk/  FEEL Company

 

 

 
Please follow and like us:

2 Comments

  1. Kamilla

    21. november 2017 at 20:00

    Hvor er det fint. Hvad sårbarheden og ærligheden ikke kan medføre af skønhed 🌸 I dag fik jeg en mail fra en, der læser med på min blog og har hørt min podcast. Han ville høre, hvordan han kunne give en donation via sin virksomhed. Så rørende.
    Kærligst Kamilla

    1. Rikkerojkjaer

      22. november 2017 at 9:51

      Jamen det er jo fantastisk. Tænk at mennesker, man ikke kender, ønsker at bidrage ind i ens tilværelse – blot for det man er! Ingen modydelser. Ingen modkrav. Bare fordi!
      Det skaber smukke ting i verden. I’m for sure!!

Leave a Reply