En af de helt store beslutninger.

 

Det er ikke et spørgsmål om mod!

Jeg vil aldrig glemme den far, der gav mig hånden og sagde: ”Tak fordi du hjalp os. Nu har vi en glad pige igen.” Og jeg kunne svare – ”det var jer, som forældre, der tog ansvar og gjorde det store arbejde.

I løbet af de sidste par måneder har jeg taget store beslutninger. Beslutninger, som jeg ikke har kunnet fortælle om, da der har været mange mennesker omkring mig, der skulle informeres ad rette veje og kanaler.
Dén, som jeg vil indvie jer i i dag, er: JEG HAR SAGT OP!

Det er en helt rigtig og ned i maven god fornemmelse, der har frigivet oceaner af energi. Tanken om hvorvidt jeg skulle tilbage til mit pædagogjob eller ej, har ligget og rumsteret ret så enerverende, næsten siden jeg blev sygemeldt. Men en ting er at have løse tanker og fornemmelser, noget helt andet er at gå hele vejen.
I bitte små skridt er jeg kommet beslutningen nærmere og igennem mange timers samtaler med en stresscoach og min helt igennem fantastiske leder, var det med stor lettelse og en næsten boblende glæde i maven, at jeg afleverede opsigelsen.

HVAD !!!

AJ! -AT DU TØR !!!

HVOR ER DU MODIG !!!

Udsagn jeg har mødt, når jeg har fortalt om min opsigelse. Men ved I hvad? Ingen, som i absolut INGEN, af disse udsagn kunne være mere misvisende for de forhold, der har gjort sig gældende for Rikke Røjkjærs liv efterfølgende.
Det er ikke modigt at sige sit job op. Det er derimod et udtryk for at værne om sin integritet og sin handlekraft – og forstå sit eget værd.
Det er ikke en pegen fingre af den arbejdsplads, jeg har været en del af de sidste to år. Det er ej heller en løben væk med halen mellem benene, fordi jeg ikke kunne klare det!

Det er derimod et meget inderligt ønske om, at blive tro mod mig selv og mine egne værdier. At tage ansvaret på mig og sige: Jeg er et fantastisk menneske, der indeholde nogle helt unikke egenskaber og de egenskaber skal bruges et sted, hvor de kan folde sig ud og vokse.

Jeg tror og håber, at jeg har gjort et godt stykke arbejde i den børnehave, jeg har været ansat. Jeg har set børn og forældre få smil i øjnene, når vi i fællesskab, har hjulpet børnene på vej, i en verden der kan være benhård – selv i en tre-årigs perspektiv. Problemer, som har virket uoverstigelige fra et forældreperspektiv, er ved fælles indsats blevet til små håndgribelige tiltage, som har ændret hverdagen til det bedre for både barn og forældre.
Jeg vil aldrig glemme den far, der gav mig hånden og sagde: ”Tak fordi du hjalp os. Nu har vi en glad pige igen.” Og jeg kunne svare – ”det var jer, som forældre; der tog ansvar og gjorde det store arbejde.”
Det er SÅDAN jeg vil huske tilbage på mit arbejde som pædagog i børnehaven.

Men på fredag er det slut. Jeg har fået lov til at lave mig en god afskedsdag – med en kop kaffe og en småkage til børn, forældre og kolleger. Jeg vil gerne sige: tak for denne gang!

Fra på fredag vil endnu et lille kapitel i mit arbejdsliv være afsluttet. Og midt i al virakken om: at sige sin stilling op, være sygemeldt, forsøge at passe på sig selv – to skridt frem og et tilbage, ligger der også en lille boblen i maven over det faktum, at jeg er på vej hen imod noget nyt. Jeg er ikke bange for det nye, for der begynder at tagne sig et billede af, hvad jeg skal og jeg håber INDERLIGT, at det vil lykkes uden alt for mange unødige bump på vejen.

Ønsker jer en hjertelig dag
-Rikke

Please follow and like us:

4 Comments

  1. Mette

    5. december 2017 at 11:33

    Kære Rikke.
    Tillykke med din beslutning. Jeg kan SÅ meget genkende alt det du skriver. Jeg er sikker på at noget nyt og spændende venter på netop dig. Held og lykke med det hele.
    Kram fra Mette

    1. Rikkerojkjaer

      6. december 2017 at 20:18

      Det er jeg også ret sikker på…skal bare lige…du ved; Finde vejen derhen 😉
      Kærlig hilsen
      Rikke

  2. Christina

    5. december 2017 at 13:20

    Jeg har et håb om at du skal noget med ord og eftertænksomhed, Rikke.
    Jeg sluger alle dine indlæg og glæder mig hver gang til at opleve sammen med dig. Dine ord har en helt speciel kraft og ærlighed 👍

    1. Rikkerojkjaer

      6. december 2017 at 20:23

      Pyyha Christina, hvis du havde bare den mindste anelse om, hvad sådan en kommentar gør ved mig. jeg bliver så forbandet rørt – og STOLT. Tænk at du læser med og ligger sådan en smuk kommentar. Det er lige præcist derfor, jer får lyst til at blogge endnu mere.
      Nogle gange aner jeg jo ikke, om der er en eneste derude, der kan relatere til mine ord – mine oplevelser…men er der bare én – DIG, der får noget ud af det, er det et kæmpe incitament for, at blive ved.
      Af hjertet tak fordi, du læser med og kommenterer.
      Rikke

Leave a Reply