To skridt frem…

Jeg TILLADER, at min krop skriger på hvile.

 

 

I denne uge har jeg sagt ja-tak til, at deltage i et af de der fine forløb, man bliver tilbudt gennem sygedagpengesystemet. Det er ikke som sådan fordi mine hjerneceller kommer i svingninger på nogen som helst udfordrende måde. Jeg er ganske enkelt mødt op. Siddet på min r*v i tre timer. Lettet min r*v. Og taget hjem igen.

Ikke i sig selv en kraftpræstation. Og så alligevel. Min krop reagere, som havde jeg udarbejdet en større bacheloropgave i løbet af de tre timer.

I dag er jeg klasket helt sammen - med influenzafølelse i hele kroppen. Har sovet min formiddag væk. Havde ellers nogle ret hyggelige små projekter på programmet.

Og nu sidder jeg her - og må ta min egen medicin!

TILLAD, at det er sådan, jeg har det. Mest af alt har jeg lyst til at skrige:

TRE FUCKING TIMER !!!

 

Please follow and like us:

5 Comments

  1. Lolly Torbensen

    6. december 2017 at 14:53

    Arhmen altså – det er SÅ frustrerende med de der setbacks der – uanset hvordan man ellers ser på det – føles som nederlag, når man nu så gerne vil videre ud i livet , museskridt eller ej 🙁 Håber dagen i morgen ser lysere ud.
    Tanker og god karma herfra. Lolly

    1. Rikkerojkjaer

      6. december 2017 at 20:11

      Tusind tak for opmuntring – det er tiltrængt i dag.
      Kærligst Rikke

  2. Mette Bentzon

    6. december 2017 at 15:30

    ❤️

  3. Britt

    6. december 2017 at 16:35

    *SSDD* Det lyder som mine dage i øjeblikket. Tak fordi du deler så os herude kun føler os halvt som Aliens… Glædelig Jul…

    1. Rikkerojkjaer

      6. december 2017 at 20:15

      Mon vi er en eller anden sær “art”, der går rundt og lever et parallelt liv med det hæsblæsende decemberfolk? Tja, det kan faktisk godt føles sådan. Og man har sådan brug for, at man ikke er den eneste.
      Tusind tak fordi du læser med og kommenterer – det betyder mere, end du aner.
      Kærligst Rikke

Leave a Reply