Kan selv! VIL selv!

Jeg er sådan én, der SELV skaber mine muligheder, Jeg er sådan én, der SELV kontakter mennesker. Jeg er sådan én, der har brug for at få en føler ud til de mennesker, jeg er ved at indgå aftaler med.

 

 

Okay så! Hoved, tastatur og hænder vil ikke rigtig arbejde sammen i disse dage. Popcornhjernen er fyldt med blogindlæg, men for pokker hvor kan jeg bare ikke få det skrevet ud igennem fingrene – sådan som jeg plejer; med lethed. Argh pisse irriterende, når det hele kommer sådan lidt hakkebræt agtigt ud. Nå – så kan det sgu også være lige meget. I får den med alle unødvendige fyldord, upsere og svipsere.

Måske er det mest af alt fordi, der er nogle bolde i luften – sådan job-wise, som stadig hænger og dingler lidt umotiveret flere steder. Muligheder i massevis: man kunne jo… eller, hvad med dét der? Eller; har du prøvet at kigge derhen!! En venteposition som er en ret svær manøvre for mig. Mest af alt fordi, jeg er afhængig af mange mennesker omkring mig. En virksomhedskonsulent har været i gang med at finde en rigtig fin praktik for mig. Men det ligger pokkers langt væk, så transporttiden vil komme til at fylde en del. Men det er nu ikke så meget det med biltiden, der murer lidt i hårrødderne. Det er mere det faktum, at jeg som en anden lille skolepige er blevet sat på sidelinjen; og alt planlægning og kommunikation er foregået UDEN om mig. Der er et eller andet dér, der bestemt ikke passer ind i mit selvbillede. Jeg er sådan én, der SELV skaber mine muligheder, Jeg er sådan én, der SELV kontakter mennesker. Jeg er sådan én, der har brug for at få en føler ud til de mennesker, jeg er ved at indgå aftaler med.

Det er en ny læring om mig selv… jeg har meget svært ved, at andre indgår aftaler på mine vegne. Jeg må lige minde mig selv om, at det er for en tre måneders periode og det har til hensigt at opkvalificere mine kompetencer… og mit timeantal. Så ro på Rikke Røjkjær! Åbn sindet og se hvad dagen bringer.
Okay så. Det vil jeg gøre!

Jeg jonglerer!

De andre bolde jeg går og jonglerer med, må jeg jo gribe efterhånden, som de bukker under for tyngdekraften og lander i mine hænder igen. Én for én. Og så håbe på, at de kan spille min fremtid spændende. Det er nemlig nogle ret flotte og lækre bolde, skulle jeg hilse og sige. Den ene ligner ret meget noget, der kunne blive et job – for real. Skal bare lige søge stillingen you know, og hvis I er suckere for Bloggere-Behind-the-scenes kind of posts, så kan jeg hermed afsløre, at jeg kun har skrevet én eneste officiel ansøgning i mit liv. Og dét job fik jeg. BUM. That´s it! Alle andre jobs, er dumpet ned i hænderne på mig igennem mødet med mennesker. De har mødt MIG.

Derfor må jeg siges at have ret sølle erfaring med jobansøgninger og selvom, det med skriveriet (som oftest) falder mig nemt, så er det bare ikke lige så easy going, når der ligger noget foran én, som man eftertragter…. noget man gerne vil HA`! OG…. Som man kan risikere at blive afvist på. Jeeees´ - dén må jeg vist lige tygge lidt mere på. Man kan da ikke lade være med, at gøre dét der tiltrækker én, bare fordi man er bange for ikke at få det!!

Stop dig selv Rikke. Tryk på Udgiv-indlæg-knappen og gå ud og nyd en god kop kaffe i det fantastiske januarvejr.
- Og hey… fortsættelse følger. I skal jo ikke snydes for, hvordan det så gik på dagens møde aka skolepige, hvor jeg må se, om de voksne er til at lege med 😉

 

Please follow and like us:

2 Comments

  1. Mette Bentzon

    8. januar 2018 at 11:18

    Held og lykke, håber det bliver en god oplevelse❤️
    Står selv på kanten til den situation fra midt i februar😬

    Hilsen Mette (IG-salgsprofil: lopper8270_vintage / privat IG: telyseg)

  2. Laila

    8. januar 2018 at 13:14

    Kan du ikke ta´ ud og aflevere ansøgningen ? Så du selv får mærket efter og mødt folk. Eller sådan gør man måske ikke mere ?
    God vind til dig. Forstår godt din nervøsitet omkring, når det virkelig gælder.
    På den anden side : Får du ikke jobbet, var det ikke meningen. Og der findes så mange andre skønne derude.
    Du er sej !

Leave a Reply